Genbrug, genopfind og genanvend: Sådan kan AI-indholdsskalering booste din markedsføringsstrategi

Introduktion

Som marketingsfolk er det frustrerende at producere indhold og aldrig bruge det igen. Indholdet sidder i den digitale æter og samler "støv", mens dets effekt på publikum langsomt mindskes. På tværs af branchen ved jeg, at mange virksomheder bruger 90% af deres tid på at skabe et enkelt stykke originalt indhold, hvilket efterlader dem med et smalt vindue til at introducere det pågældende indhold - denne arbejdsmetode resulterer ofte i brug på blot en enkelt kanal. Så hvorfor genanvender vi ikke bare det indhold på andre kanaler og formater?

Årsagerne er simple: at tilpasse indhold er for tidskrævende og arbejdsintensivt.

Men her kommer AI ind i billedet.

Med AI kan vi hurtigt reproducere indhold i større skala på tværs af flere kanaler, levere nøglebudskaber, skabe organisk trafik og forbinde med kunder uden gentagende eller kedelige beskeder. Denne evne til hurtigt at skalere indhold åbner muligheder for større vækst for et brand - en sikker grund til at genoverveje din indholdsstrategi i dag.

Forstå begrebet indholdsskalering

Indholdsskalering refererer til at skabe og distribuere store mængder indhold på tværs af forskellige kanaler og platforme. Det er et kritisk aspekt af brandstrategi i det digitale landskab, hvor indhold er kongen.

Men hvad er målet?

Udover at skalere dit brands indholdsvolume, hjælper denne del af markedsføringsstrategi med at:

  • Udvide dit brands rækkevidde på tværs af forskellige målgrupper;
  • Forbedre din placering i søgemaskiner;
  • Skabe trafik til din hjemmeside;
  • Booste konverteringer og salg.

Alle disse elementer bidrager til at levere mere betydelig vækst for et brand. Men selv så sidder mange brands fast i fortiden med traditionelle indholdsskaleringsmetoder.

Traditionel indholdsskalering: hvilke udfordringer står brands overfor?

Traditionelle indholdsskaleringmetoder, altså uden AI, vil efterlade brands med disse typer udfordringer:

  • Tid og ressourcer: Fra idégenerering til publicering kræver hvert trin betydelig indsats og assistance.
  • Konsistens: Med stigende indholdsvolumen bliver det sværere at opretholde en konsistent brandidentitet i alle versioneringer.
  • Diversitet og engagement: At sikre at indholdet er varieret og engagerende er krævende, da gentagelser fører til manglende engagement fra publikum.

Oprindeligt var indholdsskalering en manuel proces, indtil ny teknologi transformerede denne proces. Digitale værktøjer som automatisering hjælper nu brands med at planlægge opslag, analysere præstationer og kuratere indhold. Disse teknologier har dog begrænsninger, hvilket åbnede døren for AI til at revolutionere processen.

Sådan interagerer AI og indholdsskabelse i styrkelsen af dit brand

Ved brug af avanceret teknologi som Natural Language Processing (NLP) og Machine Learning (ML) er AI i stand til at generere indhold, korrekturlæse, foreslå forbedringer og endda personliggøre indhold til målrettede publikumsgrupper.

Her er et øjebliksbillede af nogle AI-drevne værktøjer, som brands bruger i dag:

  • Grammarly: Denne AI-drevne skriveassistent hjælper med at forbedre grammatik, stavning, tegnsætning og stil i realtid - det er som at have en engelsklærer på standby, mens du skriver.
  • Quill: Drevet af avanceret NLP, Quill analyserer data for at generere indsigtsfulde fortællinger og rapporter.
  • Jasper AI: Ved brug af AI-sprogmodeller genererer Jasper tekst, oversætter sprog og skriver forskellige typer kreativt materiale.
  • Heliograf: Washington Post bruger AI-teknologi til at generere korte rapporter om fodboldkampe, hvilket tillader avisen at dække et større sportsområde, mens reportere frigøres til at arbejde på andre historier.

Sådan kan AI indholdsskalering gavne dig

Ved at bruge kunstig intelligens kan du automatisere og forbedre processen med at skabe, organisere og distribuere indhold.

Lad os kigge på de væsentlige fordele:

  • Hastighed: AI kan generere indhold hurtigere end noget menneske. Den kan analysere data, identificere trends og producere indhold på sekunder. Denne hastighed er afgørende i realtidsmarkedsføring.
  • Konsistens: AI kan programmeres til at følge specifikke skrivestile og toner, hvilket sikrer konsistens for brandet - uanset indholdsvolumen.
  • Personliggørelse: Ved at forstå brugeradfærd og præferencer kan AI generere indhold, der resonerer med kunder på et dybt, personligt niveau.
  • Analytik: AI kan levere detaljeret analytik. Dette hjælper virksomheder med at træffe datadrevne beslutninger om, hvilken type indhold der skal produceres, og hvordan og hvornår det skal publiceres.
  • Omkostningsbesparelser: Med AI-understøttede indsigter kan brands bruge deres ressourcer bedre, hvilket fører til forbedret marketingpræstation.

Det er vigtigt at huske på, at AI bør komplimentere, ikke erstatte, menneskelig kreativitet og dømmekraft. De mest effektive indholdsstrategier kombinerer de to og fremskynder vores evner til at blive mere effektive og kraftfulde.

Forbedr din AI-indholdsskalering med centraliseret marketing producktion

Lad os kigge på casen med BoConcept. Dette danske møbelbrand skaber masterkampagner, der skaleres på tværs af flere produkter, kanaler, sub-brands, markeder og sprog. En kampagne master transformeres til utallige endelige aktiver, der er klar til global udgivelse.

The Color Club - Legitim billedudskiftning Interne blogsider 6

Men hvad er hemmeligheden bag BoConcepts succes?

Centralisering af produktionen.

BoConcept indså, at lokale produktionsbureauer ikke ville kunne tilpasse alle versioneringer korrekt eller have nok ressourcer til at levere på allle kampagner. Så de centraliserede deres brandmarketing skalering.

Ved at samarbejde med et produktionsbureau, der er AI-drevet med henblik på hastighed, skala og kvalitet, har BoConcept nu kraften til at levere flere kampagner på tværs af forskellige markeder og kanaler, effektivt og slagkraftigt på tværs af 64 sprog.

Hvad venter forude for AI baseret indholdsskalering?

Fra at producere iøjnefaldende artikler til at levere flere aktiver fra én master, er AI ved at ændre, hvordan indhold skabes, distribueres og forbruges. Men AI er ikke nogen mirakelkur.

Her er nogle ting, der er værd at overveje fremadrettet:

  • Kvalitet vs. Kvantitet: Mens AI kan levere hundreder af artikler om dagen, er det en betydelig udfordring at opretholde kvaliteten af dette indhold.
  • Manglende kreativitet: AI kan generere baseret på data og algoritmer, men den mangler menneskelig kreativitet og følelsesmæssig intelligens.
  • Databeskyttelse: Med flere regler, der beskytter kundedata, kan AI´s evner blive begrænset, da den i høj grad afhænger af brugerdata til personliggørelse.

Selvom der ligger nogle udfordringer forude, sker der flere spændende udviklinger inden for AI, som vil forme fremtiden for indholdsskabelse og -skalering:

  • AI og multimodal indhold: I takt med at indholdsskabelse udvides til at inkludere lyd og video, vil AI udvikle sig til også at kunne skabe og skalere sådant indhold.
  • Kontinuerlig læring og tilpasning: AI vil fortsætte med at lære og tilpasse sig, så den bliver bedre til at skabe relevant og personliggjort indhold af høj kvalitet.
  • Større integration: AI vil i stigende grad blive integreret i content management-systemer, hvilket gør AI-drevet indholdsskabelse og skalering mere tilgængelig.

Fremtiden vil handle om at udnytte AIs potentiale til at udvikle et bedre og mere effektivt indholdsøkosystem på en ansvarlig og etisk måde.

Mine afsluttende tanker

AI er et kraftfuldt værktøj - et der transformerer content marketing. Men teknologien er ikke altafgørende. Den er en muliggører, ikke en erstatning. Vi bør bruge AI til at udvikle vores arbejde, efterhånden som vi bevæger os fremad, ikke definere det. For i centrum af ethvert brand er der ikke en algoritme, men en dedikeret, opfindsom og intelligent gruppe mennesker. Og de er dem, der leverer marketingmagi.

Husk, at ligesom ethvert andet værktøj vil AI´s effektivitet afhænge af, hvordan du bruger det. Når det introduceres i dit brand, bør du analysere AI’s virkninger og se, om du kan tilpasse dig og vokse med AI. Potentialet er enormt, fra hastighed og konsistens til personliggørelse og analyser. Grib muligheden i dag.

Har du nogle spørgsmål om emnet? Tøv ikke med at kontakte mig.

Anden indsigt